Kvalitet og udvikling

Vi har sat kvalitet i system og arbejder fokuseret med bæredygtig udvikling

Høje krav og forventninger

Vi sætter en ære i kvalitet – og vi har sat kvaliteten i system, så vi har styr på den hele vejen fra råvarer til færdige produkter. Og det er nødvendigt, for der er høje krav – og lige så høje forventninger – til os som international producent af drikkevarer og ingredienser til fødevarer.

Vi skal til enhver tid overholde de gældende krav og standarder, og derfor har vi i mange år investeret i at optimere og kvalitetssikre vores produktion. Som led i denne indsats har vi arbejdet systematisk med at opfylde kravene til de internationale certificeringer, og systemerne er effektive værktøjer i hverdagen, som sikrer, at vi gør tingene rigtigt.

Det betyder, at vi i dag er certificeret i henhold til internationale standarder, som blandt andet betyder at vi er IFS certificeret, men også at flere af vores produkter er certificeret i forhold til gældende produktionsstandarder som fx økologi, halal og kosher. Vi har fokus på kvalitet i alt, hvad vi gør. Og vi står ikke stille, for certificeringerne skal løbende fornys, og vi modtager jævnligt både planlagte og uanmeldte kontrolbesøg fra certificeringsmyndigheder og store kunder.

Innovation og bæredygtighed

Innovation er en vigtig drivkraft for os – og vi arbejder hele tiden på at skabe nye og bedre produkter samt mere effektive og bæredygtige måder at producere dem på.

Verden forandrer sig en lille smule hver dag – og forbrugernes smag og præferencer ændrer sig også. Vi skal være i stand til at imødekomme nye trends, og vi ser en klart stigende interesse på tværs af de internationale markeder for mere sunde og naturlige produkter.

Som forbruger vil man også gerne have, at der følger en god og unik oplevelse – og meget gerne en interessant historie – med de produkter, man køber. Det skal være nemt, friskt og holdbart. Samtidig skal det også være bæredygtigt, så man ikke går på kompromis med samvittigheden.

Vores udviklingsteams består af nogle af dygtige specialister og produktudviklere, der lægger al deres viden og erfaring i at omsætte de nyeste teorier og teknologiske løsninger til nye spændende produkter, der imødekommer disse forbrugertrends.

Samarbejde med kunderne

Vores arbejde med maltbaserede ingredienser er et godt eksempel på sådan et udviklingsprojekt, hvor vi samarbejder med vores kunder i fødevareindustrien, som bl.a. er de største bagerivirksomheder i Europa.

Her er vi i gang med at udvikle maltekstrakten fra at være en enkel råvare til en vifte af avancerede ingredienser, der kan tilføre nye kvaliteter som smag, struktur og holdbarhed til bl.a. brød. Alt sammen baseret på naturlige ingredienser, der kan erstatte sukker og kunstige tilsætningsstoffer.

”Vi brygger vores øl efter stolte traditioner og sørger for at smag, farve og bitterhed har den helt rigtige balance. Og så arbejder vi hele tiden med at udvikle nye produkter og varianter, der på bedste vis afspejler vores kærlighed til øl og giver nye gode oplevelser til forbrugerne.”
Christian Weindl, Brygmester, Darguner Brauerei GmbH